Aars Amatør Astronomer

Fremvisning

Er du interesseret i astronomi? Eller er du underviser, som gerne vil vise eleverne noget om astronomi? Tøv ikke med at kontakte os – vi finder en tid til fremvisning.  

Planetstien i Vesthimmerland

Vi vedligeholder den lokale planetsti. Se den på google maps her

Planetstien blev opført i 1993 på den nedlagte jernbane mellem Aars og Blære. Solsystemets centrum, Solen, står i Aars på banestien, der hvor Lille Tingvej slår et knæk. Alle mål er formindskede en milliard gange, så Solen bliver til en kugle på ca. 1,4 meter. 150 meter ud ad den smukke Planetsti finder vi en model af Jorden. Fortsætter man ud ad stien, møder man efterhånden alle planeterne i den forholdsmæssigt rigtige afstand, og med den rigtige størrelse. Pluto var i 1993 en planet og er derfor den sidste planet i stien. Pluto er nu omdefineret til en dværgplanet.

Går man lidt længere ud ad stien end til Pluto, kommer man til Blærekisten.

Hvor er himmelobjekterne?

For at finde ud af hvor himmelobjekterne er anvendtes førhen en håndbog hvor planeters position på bestemte tidspunkter kunne slås op. 

De fleste anvender i dag istedet web-sider eller applikationer som holder styr på det. 

Et godt værktøj er Stellarium, men der findes mange andre. 

Teleskop

Foreningen råder over et Meade LX200-GPS teleskop på 12″ (ca. 30 cm’s åbning/diameter). Det er af typen Schmidt-Cassegrain, hvilket betyder at hovedspejlet er forholdvist stor i forhold til længden. Den optiske brændvidde er på 3050 mm. Med en håndholdt kontrolbox kan man hurtigt finde tusindvis af objekter på himlen og styre det elektroniske fokuseringssystem.

Fokuseringsmaske

En fokuseringsmaske kan bruges til at fokusere et teleskop meget præcist. Masken består i et tyndt materiale (pap, aluminium eller noget lignende) der er skåret i en bestemt mønster og placeret foran åbningen på teleskopet. Det giver klare stjerner en bestemt form når fokus er nået. Den hidtil bedste maske er Bahtinov. Lav en Bahtinov skabelon der passer perfekt til dit teleskop på denne side. astrojargon.net – Mask Generator

http://astrojargon.net/MaskGen.aspx  

Observationsaftener

Vi har periodisk observations-møder hvor vi undersøger planeter, måner, stjerner eller stjernehobe / deep space.